Alt om datinglivet

Få inspiration og gode råd til datinglivet gennem vores artikler

Kunsten at flirte

For nogle er dét at flirte en videnskab, og for andre kommer det helt naturligt. Men det er ikke os alle der er lige heldige når det kommer til at flirte. At flirte er en kunst, og det handler om at finde den rigtige balance sådan, at dit flirteri hverken bliver for lidt eller for meget. Der er mange måder at flirte på. Og der er helt klart forskel på, hvordan man bedst flirter som kvinde og som mand. I denne artikel finder du en inspirerende guide, til hvordan du bedst flirter som kvinde og som mand.

20. august 2018

Guide til hvordan du flirter som kvinde

Let stemningen

Få din date til at slappe af.. Et godt sted at starte i flirte-processen er at få din date til at slappe af. Og det gør du bedst ved at virke afslappet og rolig. Stemningen kommer automatisk til at blive lettet, hvilket derfor også får ham til at slappe mere af i dit selskab. Selvom, at I måske skal på den første date, er det vigtigt med en rolig stemning. Og hvis du kan få ham til at føle sig godt tilpas, er der garanti for, at han bliver endnu mere tiltrukket af dig!

Få ham til at føle sig speciel.. At få din date til at føle sig speciel, er en vigtig del af dét at flirte, og et must når det kommer til hvad du skal gøre på en date. Grin af hans jokes, komplimenter og ros ham, lyt engageret til hvad han siger og hold øjenkontakt med ham. Alt dette vil få ham til at føle sig ekstra speciel. Og på den måde mærker han også, at du er interesseret.

Kropssprog og attitude

At bruge kropssproget er en vigtig del af dét at flirte som kvinde. Men hvordan flirter og forfører du bedst med hele din krop?

Brug håret

At kaste en lille smule med håret eller lege en lille smule med det kan være et godt flirte trick. Prøv eventuelt at vifte håret om bag ryggen sådan, at du viser lidt mere hud – det vil han elske. At du piller lidt ved dit hår, kan samtidig få dig til at virke lidt nervøs. Og det er der skam heller ikke noget galt i. Tværtimod så sender det et signal til din date, at du er interesseret i ham. En vigtig ting man skal huske på når man bruger sit hår som en flirte-manøvre er, at man aldrig skal overgøre det. Ellers vil han måske synes det er irriterende, og det vil få den modsatte effekt.

Fremhæv dine gode sider

Det du elsker allermest ved dig selv – fremhæv det! Vær ikke bange for at fremhæve dine kvindelige former. Hop i de stramme jeans hvis du ønsker at fremhæve din popo. Eller er du en af de heldige med fremtrædende kindben, så fremhæv dem! Ved, at du selv føler dig tiltrækkende, vil andre også.

Smil

EEt smil er med til at udstråle selvtillid og åbenhed. Du gør dig selv mere tilgængelig og attraktiv for fyren med et varmt smil. På den måde ser din date dit smil som en invitation til at komme nærmere ind på dig. Ikke nok med at et smil komplementerer ens udseende, så sender det også et signal om, at du er interesseret i ham. Et smil er derfor en af de vigtigste elementer i kunsten at flirte.

Flirt med øjnene

At flirte med øjnene er også et sikkert træk. Det gør du bedst ved at holde øjenkontakt. Men undgå at gøre det for længe, ellers kan stemningen godt blive en smule akavet. Hold i stedet øjenkontakten sådan, at han ved, at du er interesseret og gerne med et lille glimt i øjet.

Virk selvsikker

Hvis der er noget fyre er tiltrukket af, så er det selvsikre kvinder. Men selvtillid er også en kunst i sig selv, og det er ikke alle, der er lige selvsikre. Men heldigvis er det noget, vi kan øve os i. At en kvinde virker selvsikker, gør hende også automatisk mere attraktiv. For at kunne komme til at fremstå mere selvsikker er det vigtigt at huske at smile. Virk åben og imødekommende og husk at trække vejret sådan, at du kommer til at tale langsommere. Og ikke mindst, lad de negative tanker om dig selv blive hjemme.

Guide til hvordan du flirter som mand

Humor

En god måde at flirte på som mand er at bruge humor. Men pas på med at skrue alt for meget op for humoren. Kvinder kan nemt misforstå dine signaler, og du kan gå hen og blive ”friend-zoned”.

Få hende til at smile

En vigtigt ting at gå efter når det kommer til at flirte med kvinder er at få hende til at smile. Humor er faktisk en af de mest attraktive karaktertræk en mand kan have. Men humor er mere end bare at fyre den ene joke af efter den anden. For at humor kan virke som et flirte-move, skal det helst være på en charmerende måde, som får hende til at smile. Og husk, at du altid skal have et blink i øjet og et smil på læben imens.

Dril… På den kærlige måde

Og nu hvor du er så godt i gang med at få hende til at smile med din charmerende humor, kan du lige så godt fyre næste trick af. Skru ekstra op for charmen og dril hende på en kærlig måde. Kærlige drillerier er med til at sætte gang i kemien, og kan få hende til at grine.

Vær selvsikker

Ligesom, at mænd foretrækker selvsikre kvinder, fortrækker kvinder også selvsikre mænd. Så vis hende, at du oser af selvtillid, og hun vil være solgt. Bare sørg for, at din selvsikkerhed ikke kommer til at fremstå arrogant, men i stedet charmerende.

Smil

Når du har skruet op for charmen, og du prøver at flirte, er det vigtigt, at du husker at smile til hende imens. Et smil er alfa og omega når det kommer til at flirte. Det viser, at du nyder hendes selskab og, at du er interesseret i hende.

Gå efter fysisk kontakt

Hvis du er fysisk tiltrukket af hende, er det næste step i din flirten at gå efter den fysiske kontakt. Så når chancen er der, så grib ud efter hendes hånd eller hvad der føles rigtigt i den pågældende situation. Men gør det uden at virke sleazy. Du bliver nødt til at tage temperaturen på stemningen og kun gå efter fysisk kontakt, hvis du kan mærke, at hun også er interesseret. Men hvis kemien er der, så er det bare at gå i gang.


Card image cap
Dating tips fra brugerne: Den ultimative guide

Hvordan finder man det rette match? Hvordan inviterer man på den FaQs?

Læs artiklen
Card image cap
Det skal du gøre på første date

Some quick example text to build on the card title and make up the bulk of the card's content.

Læs artiklen
Card image cap
Sådan får du succes med online dating

Er du ny inden for online dating? Eller har du allerede en bruger, men har opgivet det?

Læs artiklen
Card image cap
Sådan gør du ikke på den første date

At skulle på første date kan ofte virke skræmmende og nervepirrende.

Læs artiklen